- Hidtil har Søholms evaluerings metoder generelt ikke været systematiske, proces eller resultat orienteret. Der er dog altid løbende blevet evalueret mundtligt og skriftligt via vores referater fra personalemøder og pædagogmøder mht. samarbejdsparter, de pårørende, de kommunale myndigheder og mht. hvordan vores arbejdsmetoder virker. Statusrapporterne er også en evaluering af hvordan det går med den enkelte beboer og de mål der er blevet sat. Vores værdigrundlag er blevet løbende evalueret gennem årene og tilpasset når der var behov for det. Fremover bliver værdigrundlaget evalueret hver 3. år.
-
I fremtiden stiller vi krav om at vores evaluerings metoder er mere synlige og målbare især i følgende standarder: Værdigrundlag, beboerinddragelse, samarbejdsparter, tilsyn, ind og udslusning, udviklingsplaner og medicinhåndtering.
-
Formålet med evalueringen for Søholm er, at tydeliggøre overfor os selv om de arbejds metoder vi bruger har en virkning. Det er vigtigt for os, at der er en sammenhæng mellem det vi siger vi gør og det vi i praksis gør. Ved at evaluerer ovenstående standarder har vi mulighed for at forbedre os og blive bevidstgjort omkring det arbejde vi udfører og om det har den virkning vi ønsker. Vores fokus ud over standarderne er altid vores værdigrundlag, der handler om udvikling, samarbejde og sundhed.
-
Gennemførelsen af evalueringen på ovenstående standarder vil ske gennem dataindsamling fra div. møder. Disse dataindsamlinger findes på Planner4you, vores Internetbaserede journalsystem. Her kan vi ud fra forskellige fokus områder søge efter det vi vil evaluerer på. Evalueringen ang. beboerinddragelse, ind og udslusning og udviklingsplaner sker løbende. Desuden er Søholms leder ved at undersøge om et ekstern konsulent firma kan lave en undersøgelse/ evaluering af alle Søholms samarbejdsparter, tilsyn og medarbejdernes tilfredshed med at arbejde på Søholm.
-
For at evalueringen kan blive systematisk implementeret i dagligdagen, er det aftalt at alle observationer, samtaler med pårørende og el. samarbejdsparter samt referater osv. bliver skrevet i Planner4you. Samtidig er der lavet en årsplan hvor aftaler mht. evaluering af f.eks. udviklingsplaner er indskrevet. På den måde kan vi anvende vores dataindsamling fremadrettet mod at evaluerer på et bestemt område.
-
For at sikre de etiske og moralske aspekter mht. evaluerings indsamling og resulter overfor beboere, medarbejdere, pårørende og samarbejdsparter vil vi følge lovgivningen, der er indenfor dette område, så den enkeltes anonymitet beskyttes.
|