Formålet med beboerinddragelse er at give beboerne mulighed for at blive inddraget i fælles såvel som individuelle beslutninger, der vedrører dagligdagen på Søholm. Det er vores mål, at beboerne gennem demokratiske beslutninger støttes i og lærer at tage ansvar. Når beboerne oplever at blive lyttet til og taget alvorligt, kan de efterhånden få troen på at det kan nytte at give deres mening til kende og komme med ideer og ønsker.
- Der bliver afholdt beboermøde med dagsorden hver 6. uge, hvor alle beboere opfordres til at møde op og give deres mening til kende. Dagsordenen indeholder faste punkter fx. orientering fra personalet, orientering fra beboerne, ris og ros samt ønsker til fritidsaktiviteter og weekend-ture. Sidste punkt er evaluering. Derudover aktuelle punkter. Beboerne vælger på skift at være ordstyrer. Personalet skriver referat, som kopieres til alle samt lægges i en mappe i fællesstuen. Referatet er også at finde på det internetbaserede Planner4you, der er personalets kommunikationsredskab.
- På beboermøderne høres beboerne og personalet kommer med oplæg om fritidsaktiviteter, weekendture og rejsemål for beboernes ferier med Søholm. Disse oplæg tager altid udgangspunkt i ønsker fra beboerne selv. Aktiviteterne og rejsemålene fastlægges under hensyntagen til beboernes ønsker og deltagelsen er frivillig. Bostedet Søholm afholder ferier 2 gange om året af ca. en uges varighed.
- Der er oprettet et brugerråd med 2 beboere som bor på Søholm og 2 brugere der kommer udefra. De skal bl.a. være med til at ansætte nye medarbejdere på Søholm, planlægge aktiviteter og være talerør for de andre beboere. Brugerrådet skal holde møde med lederen og to medarbejdere hver 6. uge, dagsordenen er endnu ikke fastsat, da brugerrådet skal have indflydelse på, hvad den skal indeholde.
- Hjemmedagene er dage (en fast dag én gang om ugen), hvor beboerne har ”1 til 1 – kontakt” med deres kontaktpædagog. Alt arbejde sker i samarbejde med og efter ønske fra beboeren. Dette er ultimativt, da alle beboere er myndige personer. I de tilfælde, hvor beboerne, pga. manglende ressourcer, har brug for hjælp, yder personalet den nødvendige støtte og vejledning. Dette foregår også efter aftale med beboeren. Kun i de tilfælde, hvor der ellers ville være tale om omsorgssvigt, kan vi gå ind og bryde denne regel.
- Som en del af fællesskabet deltager alle beboerne i en turnus, hvor den enkelte én uge ad gangen (mandag til fredag) hjælper med tilberedningen af aftensmaden, oprydning i køkken samt fejning af spise- og dagligstue. Der indgår 3 beboere i hver turnus.
Beboerne har indflydelse på kostplanen i det omfang, at de kan komme med konkrete ønsker fx på beboermøderne. Disse gives videre til Søholms økonoma.
- I forbindelse med konkrete udviklingstiltag, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at aftalen gøres skriftlig og underskrives af beboer, kontaktpædagog og pædagogisk afdelingsleder. Formålet er at kunne henvise til aftalen med henblik på at fremme beboerens ansvarsfølelse.
- Én gang om året (pr. 1. september) skriver kontaktpædagogen i samarbejde med beboeren en statusrapport. Beboeren får en kopi af statusrapporten; nogle vælger at opbevare den i deres lejlighed, mens andre gerne vil have at kontaktpersonen opbevarer statusrapporten i deres personlige mappe på personalekontoret.
- På beboermøderne evalueres beboerinddragelsen mundtligt. Beboerne bliver spurgt, om de mener, at de har indflydelse og bliver inddraget i beslutninger, der vedrører deres hverdag på Søholm. Beboerne kan også gå til brugerrådet med forslag og eller problemstillinger, som de synes er vigtigt at tage med på brugermøderne. Referaterne ligger på Planner4you.
- Skabelonen fra beboermøder vedlægges som bilag. Punkterne 4+6+7+8+9 vil vi løbende følge op på og evaluerer på, da vi ud fra disse punkter kan dokumenterer beboernes indflydelse og tilfredshed af samme.
|