- Fra januar 2007 er der sket ændringer i proceduren pga. kommunesammenlægningen. Tilsynet udføres nu af Lejre kommune 1 gang årligt, det er dem der kontakter Søholm og dem der sætter dagsordenen. Lejre kommune stiller ikke krav om handleplaner for den enkelte beboere, men Søholm har valgt at fremsende de statusrapporter der er udarbejdet i samarbejde med beboerne 1 gang årligt pr. 1.september.
- Proceduren for de kommende kommunale tilsyn er, at hvis Lejre kommune ikke kontakter Søholm mindst en gang i løbet af året, tager Søholms leder kontakt til kommunen og får aftalt en dato for tilsynet. Det er Søholms ønske fortsat at have et godt samarbejde med Lejre kommune og at vi ved næste tilsyn i samarbejde med Lejre kommune evt. får udarbejdet et aftalepapir som kan være ledetråden ved de fremtidige tilsyn.
- Samarbejdet med Lejre kommune er et samarbejde, der stiller beboeren i centrum. Det er med Lejre kommune altid muligt at finde de løsninger der skal til, for at Søholm kan arbejde optimalt med den enkelte beboer.
- Søholm har ikke tilsyn fra de visiterende kommuner (specifikke tilsyn), der er formøder når en evt. kommende beboer ønsker at flytte til Søholm og samarbejdet fortsætter indtil det økonomiske aftalegrundlag og indflytningsprocessen er vel overstået. Begrundelsen er, at det er voksne mennesker og når beboeren har boet et par måneder på Søholm overflyttes de til Lejre kommune.
- Søholm arbejder på, at et eksternt firma skal udarbejde et koncept, som skal hjælpe os med at evaluere det generelle tilsyn samt samarbejdet med vores samarbejdsparter generelt.
- Der henvises til Søholms hjemmeside for yderligere information, www.soeholm.com
|