Samarbejdsparter
Profesionelle samarbejdsparter – for den enkelte beboer

  • Samarbejdsparter er for den enkelte beboer ført ind i Søholms internetbaserede journal-program Planner4You.
    Alle relevante papirer fra og om samarbejdsparter er i den enkelte beboers mappe på pædagogernes kontor eller er at finde hos den enkelte beboer.

  • Beboerne har i nogen grad indflydelse på, hvem der vælges som deres samarbejdsparter. I andre tilfælde er det fastlagt fra Søholms side. Vi bringer gerne parter i forslag, som vi har god erfaring med.

  • Beboerne træffer som regel, i samarbejde med personalet, aftaler med samarbejdsparterne. Vi kan foreslå/motivere en særlig behandling, som vi ser hensigtsmæssig at arbejde ud fra.
     
  • Søholm tager gerne initiativ til en gensidig dialog med evt. tidligere bosteder. Dette sker efter aftale med beboeren. Den enkelte kontaktpædagog er ansvarlig for ovenstående i samarbejde med Søholms ledelse.

  • Bostedet Søholm er at betragte som den primære samarbejdspart for alle beboere. I betalingstilsagnet er oplistet en ydelsesbeskrivelse fra bostedet og til den enkelte beboer. Bostedet Søholm som samarbejdspart bliver evalueret i kraft af den statusrapport, som kontaktpædagogen udfærdiger for den enkelte beboers trivsel. Statusrapporten afsluttes med en beskrivelse af det pædagogiske arbejdes mål, middel og metode.

Profesionelle samarbejdsparter – for Søholm

  • Når sagsbehandlere henvender sig til Søholm for at skabe kontakt i forhold til en evt. kommende beboer, indbyder Søholm til et uforpligtende møde for bl.a. sagsbehandler, beboerkandidaten, dennes pårørende og/eller aktuel kontaktpædagog. Søholm vil være repræsenteret ved lederen og afdelingslederne. Her aftales evt. mulig indflytningsdato, plan for visitationsforløb herunder en evt. 14 dages bo-praktik, hvor beboerkandidaten selv kan danne sig et indtryk af, hvad det vil sige at bo på Søholm.

  • Ofte kommer beboerkandidaten med familie eller kontaktpædagog på et privat besøg for at blive vist rundt på Søholm.

  • Der gives betalingstilsagn fra de enkelte betalingskommuner, som udover ydelsesbeskrivelsen danner det økonomiske aftalegrundlag for, at beboeren kan bo på Søholm.

  • Søholms leder træffer aftale med et revisionsfirma om årlig revision af Søholms regnskaber, og dette godkendes af Søholms bestyrelse. I den aftale indgår mulighed for at revisionsfirmaet kommer på uventet revisionsbesøg. Dette gælder også for de regnskaber, som kontaktpædagogerne fører for den enkelte beboer.

  • Søholms personale modtager hver 6. uge 2 timers supervision i grupper af 6-7 personer. Dette foregår med ekstern supervisor, og der træffes aftale med denne hvert halve år.

  • Søholms afdelingsledere modtager 1 gang om måneden supervision i 3 timer med en anden ekstern supervisor. Der træffes ligeledes aftale herom hvert halve år. Søholms leder modtager også supervision af ekstern supervisor.

  • Efter hvert halvårlige forløb tages supervisionen op til evaluering.

  • Lejre Kommune fører årligt tilsyn med Bostedet Søholm og udfærdiger en skriftlig rapport om tilsynet. Denne rapport er Søholms dokumentation for kommunens tilsyn og det er muligt på baggrund af udfaldet, at lave aftaler om eventuelle forbedringer el. andet, hvis der skulle være behov for det.

  • På nuværende tidspunkt arbejdes der på, at få et eksternt firma til at lave en undersøgelse/evaluering af samarbejdet med Søholms samarbejdsparter. Dette skal synliggøre hvad vi er gode til og hvad vi kan blive bedre til mht. samarbejdsrelationerne i forhold til den enkelte beboer samt i forhold til Søholm.
 
Besøg siden 5/7-2007: 5743
Søholm | Nellikevej 48 | 4060 Kirke Såby | Tlf. 46 49 99 93 | Fax 46 49 99 94 | E-mail. info@soeholm.com
Webproduktion Historiefabrikken - supported by Joomla!
Toolmaster.dk CMS Joomla
eSportsWare.dk Klan CMS liga bracket